Af: Jesper Bengtson
|
08/04/2024 18:18
Mest læste i dag
Efter den nye opdatering af FIFA's verdensrangliste står det klart, at Danmark fortsat indtager 21.-pladsen. Det betyder, at de hverken er rykket op eller ned denne gang.
Lige nu er der lang vej til tredjepladsen, som Danmark ellers indtog i august 1997, men alligevel er der gode nyheder for Kasper Hjulmand og kompagni.
Hvis man udelukkende kigger på de nordiske hold, så er Danmark klart den bedst rangerede nation, og holdet fortsætter dermed sin dominans i norden.
Sverige er ifølge ranglisten det næstbedste hold i norden, da de efter opdateringen indtager 27.-pladsen.
Den norske stjerneangriber, Erling Haaland, befinder sig sammen med sine norske holdkammerater på plads nummer 47.
Det er fortsat verdensmestrene fra Argentina, der indtager førstepladsen, mens Mbappé og resten af Frankrig ligger nummer to.
På tredjepladsen er der dog blevet skiftet ud. Før opdateringen indtog England tredjepladsen, men de er nu blevet overhalet af Belgien, som akkurat sniger sig forbi dem.
Derudover har Portugal, som nu ligger nummer seks, taget turen forbi Holland, som dermed et blevet banket ned på syvendepladsen.
Du kan se hele listen ved at klikke her.
Fodbold
Tennis