Af: Nicolai Busekist
|
24/02/2024 19:03
Mest læste i dag
Kevin De Bruyne er for nylig vendt tilbage til banen efter en længere skadespause. Det har dog ikke betydet, at interessen for den belgiske midtbanespiller er blevet mindre.
Tværtimod er der stor interesse for De Bruyne, der så småt er ved at spille sig tilbage til sit topniveau. Derfor er der også flere klubber, der står klar til at hente ham til sommer.
Af denne grund er det ikke sikkert, at Pep Guardiola og Manchester City kan have glæde af ham i næste sæson.
Hvad der er med til at gøre det endnu mere tvivlsomt er, at han kun har kontrakt til sommeren 2025. Hvis han skal sælges, er City derfor nødt til at gøre det til sommer. Gør de ikke det, så er der en risiko for, at han forlader klubben på en fri transfer næste år.
Det betyder naturligvis, at den engelske klub har en svær beslutning at træffe til sommer. Skal de sælge ham og indkassere en stor sum penge? Eller skal de forsøge at blive enige med ham om en ny kontrakt?
Hvis de beslutter sig for at sælge ham, ser det ud til, at der vil være bejlere nok. I hvert fald skriver The Times, at de fire største klubber i Saudi-Arabien er klar til at afgive et stort bud.
De fire klubber har alle det tilfælles, at de har økonomisk opbakning fra landets statslige investeringsfond, PIF. Derfor har de råd til at afgive et stort bud, som både kan få City og De Bruyne til at overveje situationen.
Det er ikke første gang, at han har været sat i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien. Angiveligt fik han også et lukrativt tilbud sidste år, men her besluttede han sig for at blive i City.
Fodbold
Tennis