Følger i Zlatans fodspor: Her er Marcos Reus' næste klub

Af: Redaktionen

|

04/06/2024 22:53

Fodbold
Foto: Vitalii Vitleo / Shutterstock.com
Foto: Vitalii Vitleo / Shutterstock.com
Den anerkendte fodboldguru, Fabrizio Romano, har Reus' nye destination klar.

Mest læste i dag

35-årige Marco Reus sagde farvel og tak til Signal Iduna Park og Dortmund-fansene efter intet mindre end 12 sæsoner for klubben.

En ny rejse skal dermed til at begynde for tyskeren, og meget peger på, at han kommer til at følge i fodsporerne på David Beckham og Zlatan Imbrahimovic.

Fodboldjournalisten Fabrizio Romano skriver på det sociale medie X, at Los Angeles Galaxy VIRKELIG ønsker at hente Marco Reus, og at de pt. er det bedste bud på tyskerens kommende destination.

Han skriver, at der fortsat er nogle ting, der skal falde på plads for Marco Reus, men at Los Angeles-klubben forventer, at handlen kommer til at gå igennem.

Kontrakten er blevet sendt til Marco Reus, og hvis alt går som forventet, kan Reus pakke sin kuffert og sætte kursen med USA indenfor de næste par dage.

Marco Reus siger farvel: "Et nyt eventyr venter mig. Jeg vil altid bære disse farver i min sjæl"

Den 34-årige Marco Reus spillede sin sidste kamp for Borussia Dortmund i UEFA Champions League-finalen mod Real Madrid. Kampen, der endte 0-2 til spanierne, blev et trist farvel for Reus, der har haft en lang og succesfuld karriere i den gule og sorte trøje.

Reus startede ikke kampen, men blev skiftet ind i det 72. minut, kort før Madrid bragte sig foran med Dani Carvajals mål. Ni minutter senere cementerede Vinicius Junior sejren for Real Madrid.

En rørende besked til fans og holdkammerater

Efter nederlaget sendte en tydeligt berørt Marco Reus en følelsesladet besked til fansene og sit hold.

"Så er det slut! Desværre ikke med den afslutning, vi alle fortjente. Tak for alt, I har givet mig siden dag ét. Vi er vokset op sammen gennem alle disse år, vi har været igennem op- og nedture, og for det vil jeg bare sige tak! Jeg vil altid være en af jer!"