Af: Emil Martesen
|
18/06/2024 16:02
Mest læste i dag
Danmark tog hul på deres deltagelse ved EM søndag aften. Her stod de overfor Slovenien, som er det lavest seedede hold i Danmarks gruppe. Med andre ord, så skulle Kasper Hjulmands tropper gerne have forladt banen med en sejr og tre point.
Sådan gik det dog ikke. Ganske vist blev de bragt foran på et flot mål af Christian Eriksen, der blev skabt på baggrund af et mindst lige så flot oplæg fra Jonas Wind. Men som kampen skred frem, faldt danskernes energiniveau markant, og det kapitaliserede Slovenien på.
Derfor måtte de tage til takke med et 1-1-resultat og et enkelt point til tabellen.
Og mens den værste skuffelse nu har lagt sig, så lægger den danske midtbaneprofil, Morten Hjulmand, ikke skjul på, at han er en frustreret mand efter 1-1-kampen mod Slovenien.
Bolden ramte ham, før den endte bag Kasper Schmeichel i målet, og målet sikrede Slovenien udligningen:
"Jeg er selvfølgelig meget, meget irriteret over det i momentet og efter kampen. Men det er nogle småting, der kan ske i fodbold", fortæller Morten Hjulmand til Ekstra Bladet.
Han mener desuden, at han har noget at lære af situationen, og erkender, at han i fremtiden skal undgå den bevægelse, der førte til målet. Her lægger han ikke skjul på, at det kan han lære af, og det er fede fede ved fodbold, at man nogle gange begår fejl, men man kan lære af dem og gøre det anderledes til næste kamp.
Han tilføjer, at han aldrig er helt tilfreds med sine præstationer, og for ham er det en vigtig del af hans udvikling at kunne se kampene igennem og identificere områder, hvor han kan blive bedre:
"Det er fedt, at man kan se kampen igennem og få kigget på de ting, jeg kan gøre endnu bedre. Det vil jeg forsøge til næste kamp".
Næste udfordring for Morten Hjulmand og det danske landshold er kampen mod England, der finder sted torsdag.
Fodbold
Tennis