Har ført hold til to oprykninger: Nu kan han afløse Erik ten Hag

Af: Nicolai Busekist

|

15/05/2024 15:48

Fodbold
Foto: kivnl / Shutterstock.com
Foto: kivnl / Shutterstock.com
Endnu et navn er blevet smidt i puljen som afløser for Erik ten Hag. Denne gang er der tale om et knap så velkendt navn.

Mest læste i dag

Der er mere og mere, der tyder på, at Erik ten Hag er fortid i Manchester United til sommer. De Røde Djævle har kurs mod den dårligste Premier League-sæson i hele klubbens historie.

Ender det med et nederlag til Newcastle onsdag aften, kan det meget vel være sidste søm i kisten for Ten Hag. Og meget tyder på, at den sportslige ledelse allerede er i fuld gang med at finde en passende afløser.

Det har medført, at den engelske klub er blevet kædet sammen med flere store navne. Blandt andet har der været meget snak om, at den engelske landstræner Gareth Southgate er en af deres foretrukne kandidater.

Hertil har der også været forlydender om, at José Mourinho skulle være åben for at vende tilbage til klubben. Den sportslige ledelse, der nu har INEOS-rigmand Sir Jim Ratcliffe i spidsen, virker dog interesseret i dette.

Derimod har de rettet blikket mod en mand, der har vist sig at være et geni på sidelinjen. De har nemlig et godt øje til Kieran McKenna, der har ført Ipswich frem til to oprykninger i træk. Det betyder, at klubben er klar til at indtage Premier League i næste sæson.

Ifølge The Guardian er det dog ikke sikkert, at det bliver til endnu en sæson med McKenna i spidsen. Mediet mener at vide, at han er på radaren i United, hvor han er med i overvejelserne som afløser for Ten Hag.

Ikke nok med det, så lyder det også, at der allerede er etableret kontakt med mellem United og McKennas repræsentanter. Og faktisk vil et skifte til United ikke være helt uvant for ham, da den 38-årige træner har haft flere roller i klubben.

Blandt andet har han været assistent i United i perioden fra 2018 til 2021, inden han skiftede til Ipswich, hvor han har haft stor succes.