Jon Dahl Tomasson indrømmer: Skal jeg blive bedre til

Af: Nicolai Busekist

|

22/03/2024 15:02

Den tidligere landsholdsspiller Jon Dahl Tomasson, der i dag er svensk landstræner, har indrømmet, at han er nødt til at blive bedre til det.

Mest læste i dag

Da det kom frem, at Jon Dahl Tomasson var færdig som træner i Blackburn, opstod der med det samme et væld af rygter om hans fremtid. Blandt andet var der mange medier, der skrev om, at han var i spil til jobbet som svensk landstræner.

Kort tid efter blev det officielt meddelt, at det svenske fodboldforbund havde indgået en aftale med Jon Dahl Tomasson.

Dermed er han blevet den første dansker, der står i spidsen for det svenske landshold. Han fik sin debut som landstræner, da Sverige torsdag aften spillede mod Portugal i en træningskamp.

Det var dog ikke helt den debut, som han havde håbet på at få, da det svenske mandskab måtte forlade banen med et nederlag på 2-5. Det var dog ikke blot det store nederlag, der blev lagt mærke til. Mange observerede også, at den tidligere landsholdsangriber ikke sang med på nationalsangen.

Efter kampen var han nødt til at indrømme, at han endnu ikke havde lært sangen. Derfor er han nødt til at øve sig lidt mere, inden han selv kan begynde at synge med.

"Jeg skal blive bedre til den, så det ikke bliver pinligt,« siger han ifølge Fotbollskanalen, hvor han også understreger, at han har til hensigt at lære sangen.

"Jeg har teksten på min mobil, ja," lyder det videre fra ham.

Det var bestemt ikke den bedste start for Jon Dahl Tomasson, da det ifølge B.T. var første gang i 11 år, at det svenske landshold lukkede fem mål ind i en kamp.