Af: Nicolai Busekist
|
22/03/2024 08:02
Mest læste i dag
Rasmus Højlund er for nylig vendt tilbage efter en skade. Det betyder, at han ikke har fået specielt meget spilletid forud for Danmarks to landskampe mod Schweiz og Færøerne.
I de seneste dage har der været spekuleret i, hvorvidt landstræner Kasper Hjulmand har været i dialog med Manchester United. Det bekræfter han nu, at han har, og at de har indgået en aftale.
Indtil videre ser det dog ikke ud til at få konsekvenser for spilletiden i kampen mod Schweiz. Om det forholder sig anderledes i kampen mod Færøerne, er dog svært at sige. Det har Hjulmand nemlig ikke ønsket at gå i dybden med.
Til gengæld kommer han til at spille fra start, når Danmark tager imod Schweiz i Parken. Det har Hjulmand nemlig indgået en aftale med United om.
"Der er noget i forhold til samlet spilletid, men han spiller fra start mod Schweiz, og der er ikke nogen restriktioner for, hvor meget han må spille i den kamp," siger han til TV 2 Sport.
Hjulmand bekræfter også, at der ikke er restriktioner for Højlund i den første kamp. Om der er restriktioner i forhold til den samlede mængde spilletid, går den danske landstræner dog ikke i dybden med.
"Nu spiller han på lørdag, og så ser vi, hvad der sker derfra, men der er ikke nogen restriktioner på ham på den første kamp. Der er aldrig restriktioner på nogen, men det handler om, hvad der er klogt at gøre for Rasmus, efter han har været ude," lyder det.
Han understreger også, at United (og andre klubber) ikke direkte kan bestemme noget i forhold til spilletid. Til gengæld bliver der som regel lavet aftaler, og det er også tilfældet i forhold til Højlund.
Fodbold
Tennis