Af: Nicolai Busekist
|
21/03/2024 19:03
Mest læste i dag
Real Madrid har endnu ikke meldt noget officielt ud om, at Kylian Mbappé skifter til den spanske klub til sommer. Alt tyder dog på, at det bliver en realitet.
Den franske stjerne står uden kontrakt efter denne sæson, hvilket han tilsyneladende har valgt at udnytte. Dermed forlader han Paris Saint-Germain, som han blev hentet til i 2018, og hvor han siden har udviklet sig til en global superstjerne.
Ifølge Madrid Universal har den 25-årige franskmand allerede informeret Ligue 1-klubben om sin beslutning. Derfor siges de at være i gang med at lede efter en afløser. Her har de blandt andet et godt øje til Marcus Rashford fra Manchester United.
Mbappé har forhandlet med Madrid i et stykke tid, men de er endnu ikke helt i mål. Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano har der dog været fremskridt på det seneste.
Den italienske journalist mener at vide, at de to parter er blevet enige om hans løn. Der har været mange rygter om hans lønpakke, hvilket har ført til spekulationer om, at han ville skævvride lønhierarkiet i den spanske klub.
Ifølge Romano kommer det dog ikke til at være aktuelt, da Mbappé er gået med til at acceptere en løn på niveau med Vinicius Jr. og Jude Bellingham.
Til gengæld kan han glæde sig over, at han kan udnytte sin status som transferfri til at få en stor bonus. Flere medier har rapporteret, at han og Madrid allerede er blevet enige på dette punkt.
Madrid Universal skriver, at han står til at få en bonus på 100 millioner euro, som skal betales i rater. Det svarer til næsten 750 millioner kroner.
Fodbold
Tennis