Klublegende vil kun beholde syv nuværende United-spillere: Christian Eriksen er ikke en af dem
Af: Nicolai Busekist
|
14/12/2023 08:00
Mest læste i dag
Det har ikke været en god sæson for Manchester United. Tirsdag aften blev den endnu værre, da de blevet slået ud af Champions League. Det skete med et 1-0-nederlag til Bayern München på hjemmebane
Det har naturligvis ført til massiv kritik af træner Erik ten Hag. At han efter kampen udtalte, at de havde spillet en god kamp, gjorde det bestemt ikke bedre.
Denne sommer brugte United næsten 200 millioner pund, svarende til over 1,7 milliarder kroner, på at hente nye spillere. Man håbede naturligvis på, at det kunne give bedre forudsætninger for at kæmpe med om titler, men det har vist sig ikke at være tilfældet.
Og nu har klublegenden Roy Keane meldt ud, at han mener, at der er brug for at styrke truppen. Det forklarede han i podcasten 'Stick to Football', hvor han talte med Ian Wright, Jamie Carragher Gary Neville.
Her blev han spurgt, hvem af de nuværende spillere, han ville beholde. Og mange af spillerne skal være glade for, at det ikke er Keane, der bestemmer. Der var nemlig kun syv af de nuværende spillere, som han ville holde fast i.
Ifølge Daily Star er der tale om Lisandro Martinez, Casemiro, Bruno Fernandes, Kobbie Mainoo, Alejandro Garnacho, Mason Mount samt danske Rasmus Højlund.
Det betyder, at en spiller som Christian Eriksen havde fået sparket, hvis det stod til Keane. Han har været ude med en skade på det seneste, men har generelt ikke haft en god sæson.
Keane udtalte sig også om Luke Shaw og Marcus Rashford, som heller ikke har imponeret i denne sæson. Da de har været i klubben længe, ville han dog gå med til at give dem 'en sidste chance'.