Af: Emil Martesen
|
04/06/2024 12:50
Mest læste i dag
Landsholdet kan se frem til et velkendt ansigt i træningslejren i Helsingør.
Mange havde måske spået en plads til Mathias 'Zanka' Jørgsensen, da Kasper Hjulmand satte navn på sine udvalgte, men der blev ikke plads til den rutinerede Brentford-forsvarer.
Premier League-forsvaren vil dog deltage i træningen de næste tre dage og forventes at spille i testkampen mod Sverige i Parken onsdag.
Det skriver DBU på det sociale medie X.
Mathias 'Zanka' Jørgensen der tidligere har deltaget i den frivillige træning i Brøndby, blev også udtaget af Kasper Hjulmand til EM 2021.
Og selvom han ikke fik spilletid under mesterskabet, har han erfaring fra store turneringer, og der spekuleres i hvorvidt Mathias 'Zanka' Jørgensens tilstedeværelse skal ses som en ekstra forsikring i tilfælde af, at Simon Kjær, der under mandagens træning var alene på banen, ikke er kampklar.
I den nuværende landsholdstrup til midterforsvaret er også Joachim Andersen, Andreas Christensen, Victor Nelsson og Jannik Vestergaard. Med Zankas tilføjelse styrkes bredden og erfaringen i forsvaret, hvilket kan vise sig afgørende i de kommende kampe.
Du kan se opslaget fra DBU på X herunder:
Fodbold
Tennis