Af: Emil Martesen
|
04/11/2024 17:57
Mest læste i dag
Da Manchester United for nylig annoncerede ansættelsen af Ruben Amorim som ny manager, vakte det både glæde og forventning – især hos klubbens nyerhvervelse, midtbanespilleren Manuel Ugarte.
Den talentfulde spiller kom til United fra Sporting, hvor han også spillede under Amorims vinger, og nu genforenes de i en af verdens mest prestigefyldte fodboldklubber.
Ugarte afslørede også i et interview med DAZN Portugal, at Amorims ankomst er blevet et varmt emne i omklædningsrummet.
Det skriver Manchestereveningnews.com.
Flere af Uniteds spillere har ikke lagt skjul på, at de er impornerede over den 39-årige managers bedrifter i så ung en alder.
Faktisk er den nye manager blot er ni måneder ældre end klubbens ældste spiller Tom Heaton på 38 år:
"Der er mange spørgsmål om ham fra mine kolleger", fortæller Ugarte, inden han tilføjede:
"Det, der overraskede dem, var hans alder. Han har også et stærkt ønske om at vinde, hvilket er meget vigtigt. Jeg kan fortælle dig, at de vil kunne lide ham".
Ugarte har allerede har haft et succesfuldt samarbejde med Amorim, og fortæller hudløst ærligt, at manageren bringer en intens vindermentalitet og en klar vision med til United:
"Jeg så, at Sporting-fans var kede af det, og det er forståeligt, fordi han er en fantastisk træner. Det er godt for United, og vi er nødt til at få mest muligt ud af det og for ham at formidle sine ideer så hurtigt som muligt", siger Ugarte, der er overbevist om, at Amorim vil tilføre Manchester United en helt ny dynamik.
Han forventer samtidig, at den daglige træning og de høje krav, som Amorim stiller, vil være med til at forbedre holdets præstationer.
Amorims første kamp i spidsen for United bliver mod Ipswich Town den 24. november, og det bliver startskuddet på, hvad der for mange fans forhåbentligt bliver en ny æra.
Fodbold
Tennis