Liverpool nærmer sig afløser for Jürgen Klopp

Af: Nicolai Busekist

|

27/02/2024 19:01

Liverpool er på jagt efter en ny træner, da Jürgen Klopp har meddelt, at han stopper i klubben til sommer.

Mest læste i dag

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke bliver nemt for Liverpool at finde en afløser for Jürgen Klopp. Han har klart og tydeligt bevist, at han er en af de bedste trænere i verden.

Derfor er det også meget sandsynligt, at de i Liverpool er kede af at skulle af med ham. Ikke desto mindre er de nødt til at rette fokus mod at finde en passende afløser for den tyske træner.

På det seneste har den engelske klub været kædet sammen med flere kandidater, men der har hidtil ikke været nogen udvikling. Nu lyder det, at de begynder at nærme sig en aftale med en af deres kandidater.

Klubben har nemlig afholdt samtaler med Bayer Leverkusen-træner Xabi Alonso, som siges at have været positive. Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri, er de to parter nu rykket tættere på hinanden.

"Xabi Alonso nærmer sig Liverpool FC. Den spanske træner har gjort sin holdning klar efter adskillige samtaler mellem hans entourage og ledelsen i Liverpool," lyder det fra Tavolieri på X ifølge PLBold.

"Selvom Bayern München presser på, virker det mindre og mindre sandsynligt, at Bayer Leverkusen-træner fortsætter endnu en sæson i Bundesligaen."

Selvom der er flere navne, der har været i spil til at overtage rollen over Klopp, er især Alonso blevet nævnt som afløser. Nu er der mere og mere, der tyder på, at det kommer til at blive en realitet.

Den tidligere Liverpool-spiller har gang i en god sæson i Leverkusen, hvor de er godt på vej mod at vinde det tyske mesterskab. Ikke nok med det, så kan de bryste sig af intet mindre end 33 ubesejrede kampe i træk i denne sæson.