Mest læste i dag
Der er flere klubber, der har et godt øje til Mohamed Salah. Det kan derfor ende med, at den egyptiske stjerne forlader Liverpool til sommer.
Det betyder, at det kan vise sig, at Jürgen Klopp ikke bliver den eneste profil, som Premier League-klubben skal vinke farvel til. Faktisk er der meldinger om, at Salah allerede har indgået en aftale med en anden klub.
Mediet Football Insider melder, at Salah allerede har fået styr på de personlige vilkår forud for et skifte til Saudi-Arabien. Her skulle det saudiske sportsministerium været meget ivrige efter at hente ham til sommer.
Det blev der også gjort et forsøg på forud for denne sæson, hvor Liverpool endte med at afvise et stort bud fra Al-Ittihad. Om det også er denne klub, som han har en aftale med forud for denne sommers transfervindue, vides dog ikke.
Selvom han allerede har indgået en aftale med en anden klub, er det dog ikke sikkert, at Salah ender med at forlade Anfield til sommer.
Den 31-årige stjerne har kontraktudløb i sommeren 2025, men Liverpool håber på at kunne holde på ham.
De ved dog godt, at det ikke bliver nemt, og ifølge talkSPORT forventer de et stort bud på ham til sommer. Det store spørgsmål er naturligvis, hvor stort et bud, det vil kræve, hvis Anfield-klubben skal give slip på ham i år.
Ikke nok med, at Salah og Klopp ser ud til at forlade klubben, så er der også tvivl om Virgil van Dijk. Det er den hollandske forsvarer, der selv har sået tvivl om sin fremtid i den engelske klub.
Det har han gjort i kølvandet på, at Klopp har meddelt, at han forlader klubben. Her har han slået fast, at han vil høre noget om klubbens planer, inden han er klar til at forpligte sin fremtid.
Fodbold
Tennis