Af: Nicolai Busekist
|
05/06/2024 09:49
Mest læste i dag
På det seneste har der været en del snak om Jesper Lindstrøm. Forud for denne sæson skiftede han til Napoli, men det har ikke været en succes - hverken for ham eller den italienske klub.
Det har ført til rygter om, at han kan være på vej videre. Napoli skulle nemlig være åben for at sælge ham denne sommer, så de kan gøre plads i truppen og budgettet til andre indkøb.
På grund af den skuffende sæson, er han også blevet vraget af landstræner Kasper Hjulmand. Det betyder, at Lindstrøm ikke har en kommende EM-slutrunde at se frem til.
Nu lyder det, at han kan være på vej væk fra Serie A, da han kan skifte den italienske liga ud med den franske. I hvert fald melder den anerkendte journalist Gianluca Di Marzio, at der er interesse for ham i Frankrig.
Helt konkret er det Ligue 1-klubben Lyon, der siges at have et godt øje til ham. De har fulgt ham siden hans tid i Frankfurt, hvor han fik sit store gennembrud. Og nu ser det ud til, at de er klar til at gøre alvor af deres interesse.
Lyon er ikke den eneste klub, der holder øje med Lindstrøm og hans situation i Napoli. Derimod er der flere andre klubber, der også har vist interesse for ham. Hovedparten af disse er dog ikke interesseret i at købe ham. Derimod håber de på at kunne indgå en lejeaftale.
Napoli er - som sagt - også klar til at skille sig af med Lindstrøm. Faktisk er de så klar til det, at de allerede har fundet en afløser. Ifølge Gianluca Di Marzio skulle de have udset sig Atalanta-stjernen Nicolò Cambiaghi som den rette afløser for Lindstrøm.
Inden de kan hente Cambiaghi til klubben, er de dog nødt til at finde et nyt hjem til Lindstrøm.
Fodbold
Tennis