Af: Nicolai Busekist
|
26/06/2024 15:13
Mest læste i dag
Lørdag skal Danmark spille ottendedelsfinale ved EM, hvor de tørner sammen med Tyskland. Derfor er der lagt op til en meget vanskelig kamp mod værtslande, som hidtil har vist et meget højt niveau.
Kasper Hjulmand kommer dog ikke til at have alle sine spillere til rådighed til lørdagens kamp. Grunden til dette er, at Morten Hjulmand fik sit andet gule kort i kampen mod Serbien. Det betyder, at han har trukket en karantæne, som skal afsones i næste kamp.
Thomas Delaney siger, at han naturligvis ikke decideret glæder sig over det, men det får ham dog heller ikke til at gå grædende i seng. Årsagen er, at det rykker ham et skridt tættere på startopstillingen. Her kommer han dog til at konkurrere om pladsen med Christian Nørgaard og Mathias Jensen.
Den erfarne midtbanespiller har ikke været med fra start i nogle af de tre gruppekampe. I stedet har den danske landstræner valgt at sætte sin lid til Sporting-stjernen Hjulmand, hvilket især viste sig at være afgørende i kampen mod England.
Efter tirsdagens 0-0-kamp mod Serbien forklarede Delaney, at han ville have foretrukket, at Hjulmand kunne spille. Men nu da det er en realitet, at han ikke kan, så får det ham dog heller ikke til at gå grædende i seng.
"Jeg vil jo gerne spille. Det vil vi alle sammen, men jeg tænkte faktisk ikke over det, da han (Morten Hjulmand, red.) fik det (det gule kort, red.). Det var først, da jeg kom ind bagefter," sagde han ifølge Ekstra Bladet.
"Vi har brug for alle vores dygtige spillere, så jeg havde da foretrukket, at Morten var klar, men hvis det giver en mulighed til mig, så er det heller ikke, fordi jeg går grædende i seng."
Indtil videre er det kun blevet til to minutters spilletid mod Slovenien samt 14 minutters spilletid mod Serbien for Delaney.
Fodbold
Tennis