Af: Nicolai Busekist
|
31/03/2024 08:52
Mest læste i dag
Brentford burde have vundet deres kamp over Manchester United, da de to hold tørnede sammen lørdag aften. Men sådan gik det ikke.
I stedet måtte de to hold nøjes med et enkelt point hver. Kampen endte nemlig 1-1 efter en dramatisk afslutning, hvor begge hold scorede i de døende minutter af opgøret.
Efter kampen lagde den danske træner Thomas Frank ikke skjul på, at de havde fortjent at vinde kampen. En stor del af opgøret sad de på kampen, men de formåede ikke at udnytte deres chancer.
"Kun ét hold fortjente at vinde den kamp, og det var os," sagde han efter kampen ifølge Ritzau.
I løbet af kampen havde Brentford intet mindre end 31 afslutninger. Det er en rekord for Franks tropper, men desværre formåede de ikke at udnytte de mange chancer.
Faktisk var det også Brentford, der endte med at komme bagud i det 96. minut. Her sendte Mason Mount bolden i nettet og gjorde det til 1-0, men der gik ikke lang tid, før Kristoffer Ajer fik udlignet til 1-1.
"Når man kommer bagud i det 96. minut, så tænker man, at fodbold er en brutal sport. Jeg mistede næsten troen på fodboldguden, men han gav os lidt igen," lød det fra Frank.
Det er også værd at nævne, at United-træner Erik ten Hag indrømmede, at de spillede en dårlig kamp. Derfor mente han også, at Brentford egentlig havde fortjent at vinde kampen.
Fodbold
Tennis