I øjeblikket florerer der utallige rygter omkring, hvad der skal ske med Manchester United til sommer.
For eksempel peger alt på, at Christian Eriksens tid i klubben synger på sidste vers, men han er ikke den eneste, der ser ud til at skulle vinke farvel.
Sædet brænder nemlig under cheftræner, Erik ten Hag, som ikke har opnået den succes i klubben, som han havde håbet på.
Indtil nu har Zinedine Zidane, Thomas Tuchel og mange andre været sat i forbindelse med den engelske storklub, men nu er et nyt navn blevet kastet i puljen.
Sådan skriver mediet Sportal.
De tidligere Manchester United-spillere, Paul Scholes og Michael, Owen har opfordret klubben til at fyre Erik ten Hag øjeblikkeligt. De mener nemlig, at holdets nuværende assistent, Steve McLaren, skal sættes i spidsen i sæsonens sidste kampe:
"Jeg har længe argumenteret for, at Ten Hag simpelthen ikke er den rette person til jobbet. Der er en FA Cup-finale og flere andre vigtige kampe, der vil afgøre, om holdet vil spille europæisk i næste sæson. På et tidspunkt skal der træffes beslutninger", siger Michael Owen og fortsætter:
"Som de spiller lige nu, vil de blive kørt over af Manchester City. Derudover vil Arsenal rive dem fra hinanden på Old Trafford. Newcastle vil sandsynligvis også slå dem, og jeg vil ikke engang have dem til at besøge Brighton overhovedet. Jeg mener, at bestyrelsen er nødt til at gøre noget radikalt. Ten Hag er bare ikke god nok til at være træner i Manchester United."
Paul Scholes var hurtigt til at erklære sig enig i Owens knap så flotte ord:
"Der er masser af tegn på, at han (Ten Hag, red.) ikke kan stå i spidsen for holdet næste år. Nederlaget til Crystal Palace det sidste søm i kisten."
Den langsigtede løsning
Mens de tidligere United-spillere mener, at Steve McLaren skal tage over i de kommende kampe, så peger de alligevel på Thomas Tuchel som en langsigtet løsning.
"Vi spillede under Steve. Han er en fantastisk træner", lød det fra Owen, mens Scholes fortsatte:
"Han har ikke rørt det her hold. Måske tillader træneren (Ten Hag, red.) ham ikke at gøre det. Steve er den bedste træner, jeg nogensinde har haft."