Mest læste i dag
Der er flere Manchester United-spillere, der har gang i en svær sæson. En af dem er Marcus Rashford. I denne sæson er det kun blevet til fem mål i 32 kampe for den engelske kantspiller.
Derfor har han også været udsat for en del kritik. Flere fans og eksperter har endda peget på, at det er tid til at sælge ham.
Hvis han skal forbedre sig, er der flere ting, som han er nødt til at fokusere på. Sådan lyder det fra Wayne Rooney, der må siges at være en sand legende i den engelske klub.
Rooney udtalte sig om dette til BBC efter Uniteds sejr over Nottingham Forest i FA Cup onsdag aften. Her startede Rashford på banen, men der var igen tale om en kamp med meget begrænset succes for ham.
"Marcus Rashford er nødt til at være mere nådesløs og være mere tålmodig og blive i midten foran målet. Man vil bare gerne se mere fra ham," sagde han til BBC.
"Selvtillid er den primære faktor, for han har ikke scoret regelmæssigt i denne sæson. Han er måske nødt til at gøre sit spil mere simpelt for at komme tilbage i form."
"Han er ikke den mest vokale fyr. Hans kropssprog ser ikke altid for godt ud, men sådan er han ikke. De ældre spillere er nødt til at få mere ud af ham og få ham i gang igen."
Denne sæson står i skarp kontrast til sidste sæson, hvor Rashford helt afgjort var en af de bedste spillere i United.
I sidste sæson blev det til 30 mål i 52 kampe for Rashford, men intet tyder på, at han når i nærheden af at score lige så mange mål i denne sæson.
Fodbold
Tennis