Af: Nicolai Busekist
|
19/12/2023 09:00
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at Sergio Perez ikke har været i stand til at følge med Max Verstappen i 2023-sæsonen. I stort set hele sæsonen blev han nærmest domineret af sin hollandske holdkammerat.
På trods af dette, har Red Bull ikke planer om at skifte ham ud i den kommende sæson. Han kan dog få svært ved at overbevise holdet om, at han fortjener at få endnu en sæson, når hans kontrakt udløber ved udgangen af 2024-sæsonen.
I et interview med Sky Sports har Horner afsløret, at Perez' accept af at være andenkører, er en af de vigtigste egenskaber for mexicaneren.
"Hvis du ikke er psykisk stærk, vil du ikke klare at være Max' holdkammerat. Så enkelt er det," siger Horner i Sky Sports F1-podcast.
"Han er bare ubarmhjertig i sit tempo med den måde han opererer på. Jeg tror, at det er en af de positive ting for Checo. Han har haft styrken til at kunne håndtere det."
"Vi har set det knække andre tidligere. Det er en hård omgang at være hans holdkammerat. Vi stiller altid med de mest konkurrencedygtige biler, vi kan. Der er aldrig forskel på de to biler."
"Vi havde en æra med Sebastian (Vettel, red.), hvor han var utrolig dominerende, og det var svært at være hans holdkammerat. Med Max er det præcis det samme. Han er en maskine. Han er bestemt den bedste kører i F1 i øjeblikket, og er tredobbelt verdensmester. Derfor er det utroligt hårdt at være hans holdkammerat."
Fodbold
Tennis