Det så du ikke på tv: Her smadrer rasende Lance Stroll én Aston Martin-vare for knap 100.000 kroner

Af: Emil Martesen

|

05/06/2025 20:37

Formel 1
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Her smadrer en rasende Lance Stroll én Aston Martin-vare for knap 100.000 kroner.

Mest læste i dag

Lance Stroll havde en weekend til glemmebogen i Barcelona.

Den canadiske Aston Martin-kører kom ikke engang ud af starthullerne søndag, fordi håndleddet drillede, men inden da havde temperamentet allerede fået frit løb bag kulisserne.

Det skriver mediet f1oversteer.com.

Det hele kogte over for den 26-årige canadier efter lørdagens kvalifikation, hvor smerterne i hænderne satte en stopper for resten af weekenden.

Men før Stroll pakkede sammen, nåede han ifølge Sky Sports' kommentator David Croft at kaste med tingene i garagen.

"Jeg forstår, at en hjelm blev kastet, i en sådan grad at hjelmen muligvis blev beskadiget. Så kraftig var den, da den ramte væggen. Der var også en masse råben og bandeord," forklarede Croft.

Og en Formel 1-hjelm er ikke bare en tilfældig cykelhjelm fra Netto.

Ifølge The New York Times kan den slags løbe op i knap 100.000 danske kroner.

Gammel vrede og nye spekulationer

Croft, der har haft fingeren på pulsen i F1-cirkusset længe, løfter også sløret for, at det ikke er første gang, Stroll har ladet følelserne få frit spil:

"Lance har haft form til at slå ned på vægge før, omend skillevægge, der ikke nødvendigvis ville skade ham. Det har jeg hørt før i hans tid hos Aston Martin."

Det fik også spekulationerne i gang, da Aston Martin påstod, at de længe havde overvåget Strolls tilstand:

"Jeg køber ikke 'vi har overvåget det her i seks uger'. Hvis de virkelig havde gjort det, ville de vel for pokker have trukket ham tidligere og hentet Drugovich ind," lød Crofts skarpe analyse.