Dette er den mest upopulære kører i Formel 1

16/04/2024 19:31

|

Jesper Bengtson

Foto: Rudy Carezzevoli/Getty Images
Nogle kørere er mere populære end andre.

Mest læste i dag

Det er ofte de stjernespækkede navne og de hurtige biler, der fanger publikums opmærksomhed i Formel 1.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Max Verstappen, den tredobbelte verdensmester, er ret populær blandt Formel 1-fans, mens faktisk er han også populær blandt kørerne.

Som med alt andet, så er der ikke alle, der kan ligge i toppen, og mediet Heute er nu kommet med deres bud på, hvem der er den mest upopulære kører i feltet.

Midt i alle de fjendskaber og venskaber, der er inden for Formel 1, er der en mand, der skiller sig særligt ud på en negativ måde.

Den franske Alpine-kører, Esteban Ocon, bliver nemlig af mange betragtet som den mindst populære kører.

Han har haft gentagne kontroverser med Max Verstappen over tvivlsomme overhalingsmanøvrer, og han er heller ikke på god fod med de tidligere holdkammerater, Fernando Alonso og Sergio Perez.

Sidstnævnte har før sat ord på sit forhold til Esteban Ocon, og her udtalte han:

"Vi er begge meget professionelle, men vi har næsten ikke tilbragt tid sammen uden for cockpittet. Det var anderledes med mine tidligere holdkammerater."

Selv på Alpine-holdet har Ocon haft det svært med de personlige relationer. Han og hans nuværende holdkammerat, Pierre Gasly, der oprindeligt var barndomsvenner, er gået skævt af hinanden, og man kan vist roligt sige, at tingene ikke er i dag, som de var engang.

Det står i stor kontrast til andre hold, hvor kørerne imellem har fået melodien til at spille. Lando Norris og Carlos Sainz, som kører for McLaren, er et godt eksempel på, at holdkammerater også kan andet end at være uvenner i Formel 1's verden.