Af: Jesper Bengtson
|
30/05/2024 07:50
Mest læste i dag
Monaco Grand Prix startede dramatisk, da Sergio Pérez og Kevin Magnussen kolliderede.
Hændelsen blev fremprovokeret af, at Magnussen forsøgte at overhale Pérez højre om - men det var der altså ikke plads til.
Pérez' Red Bull RB20 led betydelige skader, og Magnussens bil blev også alvorligt beskadiget. Løbet blev straks stoppet, så de beskadigede biler kunne fjernes, og så banen kunne blive renset for vragdele.
Efter ulykken udtrykte Magnussen sin frustration og mente, at Pérez ikke gav ham tilstrækkelig plads.
Sådan skriver mediet LAT.Motorsport.
"Som jeg ser det, havde jeg en god de af min front på siden af Pérez. Da han bevægede ind mod væggen, skubbede han mig", sagde danskeren på Sky Sports F1 og tilføjede:
"Jeg stolede på, at han ville give plads til mig, da jeg var der. Det er ikke sådan, at det er et hjørne, hvor du bremser. (...) Det er uheldigt for holdet, meget arbejde for gutterne (mekanikerne, red.) og en forpasset mulighed i dag."
På trods af at Magnussen har opfordret til en undersøgelse, besluttede stewarderne sig for ikke at efterforske hændelsen. Det betyder, at både Pérez og Magnussen undgik yderligere konsekvenser.
Dette var blot én af flere ulykker i løbets indledende fase.
De to kørere, der var involveret i ulykken, var dog ikke de eneste, der var utilfredse med løbet i Monaco.
Lewis Hamilton fra Mercedes var en af de kørere, der udtrykte sin utilfredshed med løbet. Ifølge Daily Mail beskrev han løbet som kedeligt og langsomt.
"Jeg er sikker på, at folk faldt i søvn undervejs," sagde Hamilton, som også foreslog regelændringer for Monaco.
Han mener, at man bør overveje at indføre tre obligatoriske pitstop for at øge spændingen.
Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.
Fodbold
Tennis