Max Verstappen dominerer Formel 1.
I den igangværende sæson er hollænderen godt på vej mod endnu et verdensmesterskab, da han har vundet fire ud af seks løb. Løbet i Miami var dog en undtagelse, da han måtte se sig slået af McLaren-køreren, Lando Norris.
Og den form for undtagelser er der tilsyneladende brug for. Flere eksperter har nemlig påpeget, at Formel 1 kan blive for kedeligt, hvis den samme kører vinder gang på gang
Sådan skriver mediet Racing News 365.
Det udsagn er Formel 1-chefen, Stefano Domencali, dog ikke enig i.
"Jeg tror, der er meget få mennesker, der finder F1 kedeligt. Over hele verden er begivenhederne udsolgt, og antallet vokser", siger han til ESPN SportsCenter.
"Fansene er nødt til at holde fokus på vores sport, fordi der sker store ting. Alle bilerne er meget jævnt matchet, og der kan ske noget når som helst. Så jeg råder dem til at blive ved med at følge os", lyder det gode råd fra Stefano Domencali, der indrømmer, at Verstappen er i en liga for sig selv:
"Vi må respektere, at Max er den bedste kører hidtil, men måske kommer der snart nogen og tager hans plads."
Mens Verstappens dominans fortsætter, kæmper de øvrige hold og kørere en brav kamp for at konkurrere med ham.