George Russell efterlod Lewis Hamilton målløs med sjov stikpille

Af: Nicolai Busekist

|

25/06/2024 10:10

Formel 1
Foto: Jose Breton - Pics Action / Shutterstock.com
Mercedes-kører Lewis Hamilton måtte sidde med åben mund efter at have modtaget en sjov stikpille fra holdkammeraten George Russell.

Mest læste i dag

Lewis Hamilton forlader Mercedes efter denne sæson. I stedet slutter han sig til Ferrari i håbet om at få fornyet energi. De seneste år hos Mercedes har nemlig ikke været nemme.

Hamiltons sidste sæson med Mercedes har været præget af en dårlig hastighed i W15 og stærkere præstationer i kvalifikationen fra Russell. Desuden har forskellen mellem Mercedes-bilerne ført til spekulationer om, at teamet favoriserer Russell og angiveligt forsøger at 'sabotere' Hamilton.

Disse rygter kulminerede, da en e-mail blev sendt til pressen fra en afsender, der hævdede at være en Mercedes-medarbejder. E-mailen beskyldte holdet for at konspirere mod Hamilton, hvilket dog er en påstand, som Toto Wolff og Hamilton begge benægtede.

Efter en weekend med bizarre beskyldninger var både Hamilton og Russell ganske muntre under et arrangement ved Spaniens Grand Prix.

Da de blev spurgt om deres foretrukne spanske mad, nævnte Russell, at han elsker dette køkken, da hans kæreste, Carmen Montero Mundt, også er spansk.

"Jeg har ikke en spansk kæreste, så jeg kender ikke rigtig meget til spansk mad," sagde Hamilton derefter ifølge GPFans.

Russell svarede med en joke rettet mod sin holdkammerat, der fik den britiske syvdobbelte verdensmester til at sidde med åben mund.

"Du har ikke en spansk kæreste - du har spanske kærester," lød det fra Russell.

Mens publikum jublede som svar, virkede Hamilton noget forvirret og skiftede akavet emne.

"Åh… Erm, okay. Jeg kender ikke meget til spansk mad… Couscous?" sagde Hamilton akavet, før han chokerede det spanske publikum ved at afsløre, at han ikke ved, hvad paella er.

Hamilton halter en smule efter sin holdkammerat i denne sæson, da han er 11 point efter ham i den officielle stilling. Her ligger han og Russel hhv. nummer otte og syv.