Af: Emil Martesen
|
23/06/2024 17:30
Mest læste i dag
Det kom som et stort chok for mange, da Haas meddelte, at man ikke ville fortsætte med at samarbejde med Günther Steiner. I mange år havde han nemlig været ham, der blev forbundet med det amerikanske hold.
Siden da har italieneren været ekspert for Formel 1, hvor han har gjort god figur på skærmen.
Derfor følger han stadig sporten som aldrig før, og det har nu fået den tidligere Haas-teamchef Günther Steiner til at sætte ord på fremtidens kørere.
Her lægger han ikke skjul på, at Ferrari-reserven og nuværende F2-kører, Oliver Bearman, må være en potentiel kandidat til Haas' Formel 1-hold, når Nico Hülkenbergs Haas-eventyr lakker mod enden.
Det skriver racingnews365.com.
Han fortæller i samme ombæring, at der er en '50/50' chance for, at Oliver Bearman kunne blive den næste Max Verstappen.
Og med Nico Hülkenbergs skifte til Audi i 2025 vil der mindst være én ledig plads hos Haas næste sæson.
Derudover kan Kevin Magnussens plads også blive ledig, hvis hans kontrakt ikke forlænges, og Oliver Bearman er en af favoritterne til at besætte en af disse pladser.
Den unge britiske kører debuterede i Formel 1 ved det saudiarabiske Grand Prix tidligere i år, hvor han erstattede Carlos Sainz, som måtte gennemgå en akut blindtarmsoperation.
Her sluttede han løbet på en imponerende syvendeplads.
Fodbold
Tennis