Af: Nicolai Busekist
|
19/05/2024 12:33
Mest læste i dag
McLaren har god grund til at smile efter kvalifikationen på Imola lørdag eftermiddag. Her viste det britiske hold, at deres udvikling går i den rigtige retning.
Hvis ikke Max Verstappen havde været heldig at have fået en slipstrøm på sit sidste forsøg, er det meget sandsynligt, at McLaren havde taget både 1.- og 2.-pladsen i kvalifikationen.
Nu står det dog klart, at de ikke havde fået lov til at lade begge biler starte på forreste række. Oscar Piastri var hurtigst, og kunne derfor have indtaget poleposition.
Årsagen til dette er, at McLaren dummede sig, da de ikke holdt øje med resten af bilerne på banen. Det resulterede i, at Piastri ikke blev bedt om at flytte sig, da Kevin Magnussen kom kørende i første chikane.
For Magnussen betød det, at han ikke fik sat en god tid, og derfor skal han starte som nummer 19 i søndagens løb. For Piastri fik det også konsekvenser, da han har fået tre strafplaceringer, og derfor skal starte som nummer fem.
Efter kvalifikationen lagde Haas-teamchef Ayao Komatsu ikke skjul på, at han slet ikke var tilfreds med situationen, som endte med at koste dyrt for hans danske racerkører.
"Jeg har blandede følelser, fordi Kevin havde potentiale. Hans fornemmelse fra tredje træning var god, hans første omgange i Q1 var gode, og han følte, at han havde en pæn del omgangstid i lommen - hvilket jeg tror på," lød det fra Komatsu ifølge Ekstra Bladet.
"På sin afgørende omgang… Altså jeg ved ikke, hvad den McLaren laver i midten af racerbanen på en out-omgang, som var for sen til at blive en timet omgang. Det er meget irriterende, for han skulle ikke være der til at begynde med, og det ødelagde Kevins tidtagning."
Fodbold
Tennis