Af: Jesper Bengtson
|
18/05/2024 07:43
Mest læste i dag
En bombe ramte Formel 1 for nylig, da det kom frem, at Adrian Newey forlader Red Bull.
Siden da har mange har spekuleret i, om det kunne påvirke Verstappens beslutning om at blive hos teamet.
Under et pressemøde i Miami blev den forsvarende verdensmester spurgt ind til, om Neweys afgang kunne til at få ham til at overveje at forlade teamet.
Sådan skriver mediet GP Blog.
Her slog Max Verstappen dog fast, at han ikke har nogen intentioner om at forlade Red Bull Racing før tid:
"I sidste ende tages den slags beslutninger ikke så let, og jeg er meget tilfreds med, hvor jeg er", lyder det fra Verstappen, der understreger, at han er godt tilfreds med den nuværende situation.
Han har dog én betingelse, som vejer meget tungt. Han vil nemlig køre i den hurtigste bil:
”Jeg vil køre den hurtigste bil. Det har jeg altid sagt til holdet. Det har vi nu, og det kan vi også få næste år."
Verstappen har tidligere indikeret, at der skulle ske noget 'meget mærkeligt', hvis han skal forlade Red Bull før tid.
Det er netop den bemærkning, der har fået folk til at spekulere.
Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at Neweys afgang var ganske uventet, og derudover går der rygter om, at Red Bull har haft problemer på det seneste.
Verstappen fortæller også, at der er én ting, han ikke vil:
"Jeg har ikke nødvendigvis lysten til pludselig at bygge noget nyt. Hvorfor ville man smutte, hvis man allerede er i den bedste position, og man tror, det kan fortsætte i lang tid?"
Disse udtalelser tyder på, at Verstappen har en stærk tillid til Red Bulls evne til at forblive konkurrencedygtige.
Fodbold
Tennis