Max Verstappen og Adrian Newey har været rygtet til Mercedes: Nu brydes tavsheden

Af: Jesper Bengtson

|

15/05/2024 09:37

Formel 1
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu sættes der ord på de mange rygter.

Mest læste i dag

Max Verstappens fremtid hos Red Bull Racing er stadig usikker.

Selvom han endnu ikke har givet et klart svar på, om han fortsætter med holdet i 2025, er der flere ting, der peger i den retning. Blandt andet udtalte han forleden følgende til RacingNews365:

"I øjeblikket vil jeg blive hos Red Bull, fordi jeg tror på projektet samt alle involverede."

Oliver Mintzlaff, der er direktør for Red Bull GmbH, har også udtrykt stor tillid til den hollandske kører. Han er '1.000 procent' sikker på, at Verstappen kommer til at køre for Red Bull i 2025.

Helmut Marko, der også er en central figur i Red Bull, mener også, at Verstappen bliver hos teamet, så længe én ting er på plads.

"Så længe du giver ham en bil, som han kan vinde med, kan du regne med det (at han bliver i Red Bull, red.)", udtalte Marko til oe24.

Der er dog stadig spørgsmål omkring 2026, hvor nye regler kan ændre dynamikken i Formel 1, og Helmut Marko erkender da også, at det kan vende op og ned på hele dynamikken.

Han adresserede også rygterne omkring, at både Verstappen og Adrian Newey skifter til Mercedes:

"Dette er slet ikke relevant i øjeblikket", lød den kontakte melding.

Mens Verstappens fremtid stadig er uklar, er det tydeligt, at både han og Red Bull fortsat er engagerede i deres samarbejde.

Alt tyder på, at hollænderen har i sinde at blive, så længe har har den bedste bil. Det bliver spændende at se, hvordan de kommende sæsoner vil forme sig, især med de kommende regelændringer i horisonten.