Af: Jesper Bengtson
|
04/06/2024 17:45
Mest læste i dag
Den evigt populære kører, Daniel Ricciardo, har ikke travlt med at spekulere på sin fremtid.
Det er ikke gået nogens næse forbi, at der har svirret rygter omkring, at reservekøreren Liam Lawson skal overtage Ricciardo sæde inden sæsonens afslutning.
På trods af rygterne, lader Ricciardo sig ikke gå på. Han fokuserer i stedet på at forbedre sig fra løb til løb.
Sådan skriver mediet AMP.Nine.
Især i maj måned tog rygterne til, men AlphaTauris teamchef, Peter Bayer, løftede inden Monaco Grand Prix sløret for, at tilliden til Ricciardo er høj.
"Jeg er tilfreds med holdets lineup," sagde han.
Ricciardo har talt åbent om sine udfordringer i den igangværende sæson, hvor han ligger langt bag holdkammerater, Yuki Tsunoda, der har 14 point mere end australieren.
"Jeg er ikke glad for afstanden. Jeg tror, det er det, der frustrerer mig lidt. Det er klart, at holdet har været fantastisk, og de har været virkelig støttende, og selvfølgelig ved de, at jeg kan gøre det," udtalte en frustreret Ricciardo.
Ricciardo startede sæsonen med et håb om at vende tilbage til Red Bulls hovedteam sammen med Max Verstappen, men det ser i skrivende stund ret så urealistisk ud.
Hans næste mulighed for at få point er ved det canadiske Grand Prix i Montreal, som løber af stablen på søndag.
Det bliver spændende at se, om australieren kan bruge de dårlige præstationer til at skaffe resultater i de kommende løb.
Fodbold
Tennis