Mest læste i dag
Kevin Magnussen har ikke meget positivt at se tilbage fra 2023-sæsonen, der var en stor fiasko for både ham og Haas.
Den danske kører fik kun skrabet tre point til sig i løbet af sæsonen, hvorfor han sluttede på en samlet 19.-plads ud af 22 kørere. Endnu værre gik det for Haas, der måtte acceptere en sidsteplads i den samlede stilling.
I sidste uge fik Magnussen muligheden for at sidde bag rattet i Haas' bil til 2024-sæsonen, som starter i weekenden, hvor første løb køres i Bahrain.
Det bliver ikke nemt for Haas at hamle op med de andre hold, men Magnussen har gjort det klart, at han har været tilfreds med deres test indtil videre. Han er dog godt klar over, at han ikke sidder i en bil, der hører til i den øverste del af feltet.
"Jeg vil ikke skrue forventningerne op, for jeg tror, vi stadig har en masse arbejde at gøre, men vi har rykket os, med det arbejde vi har lavet i løbet af vinteren og på disse testdage," siger Magnussen i en pressemeddelelse fra Haas.
Til trods for, at der stadig er en del arbejde at gøre i forhold til selve bilen, er Magnussen positiv i forhold til noget helt andet. Han har nemlig lagt mærke til, at alle på holdet har det godt.
"Alle er ved godt mod. Der er en virkelig god atmosfære på holdet. En atmosfære, som jeg ikke har mærket længe," siger han.
Det er svært at sige, om det har noget at gøre med, at Haas-ejer Gene Haas har valgt at fyre Günther Steiner, er svært at sige. Det er ikke noget, som Magnussen selv har valgt at komme ind på.
Fodbold
Tennis