Det er snart længe siden, Kevin Magnussen tog sine første sving i Formel 1 - men minderne hænger ved som olie på en motorhandske.
Kevin Magnussen er nemlig tilbage med et hudløst ærligt interview, hvor han sætter ord på sin start i Formel 1.
Det begyndte tilbage i 2014, hvor han stod klar på startgridden i Melbourne med hele Danmarks håb på skuldrene og McLarens forventninger som en rygsæk fyldt med mursten.
Et debutløb, der startede som en drøm med en podieplads, men som endte med at føles som starten på et mareridt.
Presset fra dag ét
Den unge dansker havde knapt sat sig til rette i cockpittet, før regnestykket begyndte: Her blev han bedt om at slå Jenson Button med 0,15 sekunder - hver eneste kvalifikation.
Hvorfor? Fordi Lewis Hamilton havde gjort det samme. Ja, dén Hamilton. En verdensmester med flere års erfaring og et stjerneklart ry.
"Jeg husker, at Jonathan og Éric sagde: ’Hvis du ikke er lige så god som Lewis i din første sæson, som han var i sin tredje, så er du ude’," fortæller Kevin Magnussen nu. Han accepterede kravet dengang, men det gør han ikke i dag.
"Det var vanvittigt - og også respektløst over for Jenson," siger han ærligt og kalder det 'et latterligt sæt forventninger' at lægge på en 21-årig rookie.
En ny begyndelse og et gammelt ar
Magnussen blev degraderet allerede året efter sin debut.
Ind kom Fernando Alonso, og Kevin måtte pakke både drømme og køredragt væk. Nu, i rollen som endurance-kører, er det med mere hår på brystet og knap så meget blåøjet naivitet.
"Nu ville jeg ønske, jeg havde stået op for mig selv," indrømmer han, inden han fortsatte:
"Jeg var naiv. Men til mit forsvar var jeg en nybegynder i F1."
Der var altså ikke mangel på talent, men det var i stedet manglen på støtte, der endte med at tippe balancen. Og i en sport, hvor tiendedele afgør karrierer, kan følelsesmæssig støtte være lige så vigtig som en toptunet motor.
