Af: Nicolai Busekist
|
03/03/2024 09:04
Mest læste i dag
Danske Kevin Magnussen har ikke den store grund til at se tilbage på 2023-sæsonen. Her blev det kun til ganske få point, mens Haas måtte acceptere en sidsteplads i den samlede stilling.
Derfor håber han naturligvis på, at det kan blive bedre i denne sæson. Selvom han ikke fik point med fra det første løb i Bahrain, har han vist lovende takter. Derfor kan det bestemt ikke udelukkes, at Haas kan kravle lidt op i stillingen i år.
Sidste år havde Haas meget svært ved at udvikle en bil, der gjorde det muligt at holde liv i dækkene. Selvom de ikke fik point i Bahrain, har de alligevel grund til at være lettede.
Indtil videre har deres VF-24 vist sig at være en bil, der kan arbejdes videre med. Det var tydeligt at se i lørdagens løb, at der stadig er arbejde at gøre, men Magnussen og Nico Hülkenberg raslede ikke ned gennem feltet, som det var tilfældet sidste år.
Magnussen fik en god start, hvor han tog tre placeringer på første omgang. Han sluttede på en 12.-plads, og brugte en stor del af sit løb på at lægge pres på bilen foran. Desværre var det ikke muligt for ham at få lukket hullet.
På pladsen foran Magnussen sluttede Zhou Guanyu (Sauber). Magnussen formåede desuden at holde fast i sin placering, selvom han var hårdt presset de to Racing Bulls bag ham.
"Awesome Kev. Vi er tilbage," sagde Mark Slade over radioen efter løbet ifølge Ekstra Bladet, hvilket indikerer, at de er glade for resultatet.
Nu har Haas en uge til at se nærmere på data fra dette løb, inden det igen går løs. I næste weekend skal Magnussen og resten af feltet nemlig på banen i Saudi-Arabien.
Fodbold
Tennis