Af: Nicolai Busekist
|
02/02/2024 07:31
Mest læste i dag
Sidste år skrev Lewis Hamilton under på en ny kontrakt med Mercedes. Dengang lød det, at det ville holde ham på holdet til udgangen af 2025-sæsonen.
Det har nu vist sig, at det ikke er tilfældet. Derimod har både han, Mercedes og Ferrari bekræftet, at han skifter til det italienske hold. Dermed bliver 2024-sæsonen den sidste, han kommer til at køre for Mercedes.
Den britiske racerkører giver ikke direkte udtryk for det, men mange mener naturligvis, at skiftet er foretaget, fordi han jagter sit ottende verdensmesterskab. Formår han at vinde endnu en VM-titel, vil han overgå Michael Schumacher som den mest vindende F1-kører nogensinde.
I kølvandet på, at den store nyhed er blevet offentliggjort, har Hamilton i fællesskab med Mercedes udsendt en pressemeddelelse. Heri fortæller han, at 'tiden er inde' til at skifte til et andet hold.
"Jeg har haft 11 fantastiske år på dette hold, og jeg er så stolt af det, vi har opnået sammen. Mercedes har været en del af mit liv, siden jeg var 13 år gammel. Det er et sted, hvor jeg er vokset op, så beslutningen om at rejse, var en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde har skullet tage," siger Hamilton i en pressemeddelelse.
"Men tiden er inde til at tage dette skridt, og jeg er spændt på at tage imod en ny udfordring. Jeg vil for evigt være taknemmelig for den utrolige støtte fra min Mercedes-familie. Især Toto for hans venskab og lederskab, og jeg ønsker at runde af på et højt niveau sammen."
"Jeg er 100 procent forpligtet til at levere den bedste præstation, jeg kan i denne sæson, og gøre mit sidste år med Silver Arrows. Det skal være et år, der er værd at huske."
Fodbold
Tennis