Af: Nicolai Busekist
|
04/04/2024 19:04
Mest læste i dag
Max Verstappen har beskrevet Adrian Neweys tilstedeværelse i Red Bull-lejren som et 'kæmpe boost'. Dette kan tolkes som en klar besked til teamchef Christian Horner, da den legendariske ingeniørs fremtid har været genstand for stor spekulation.
Newey har været en fremtrædende skikkelse hos Red Bull gennem hele Verstappens F1-karriere og har designet de biler, der har ført hollænderen til tre verdensmesterskaber i træk.
Den 65-årige underskrev en ny kontrakt med holdet sidste år, men spekulationerne omkring teamchef Horners position har fornyet samtalerne om Neweys fremtid hos Red Bull.
Ifølge mediet Autosport har Aston Martin allerede tilbudt Newey en meget lukrativ kontrakt, hvilket giver ham en klar flugtplan, hvis dramaet uden for banen hos Red Bull fortsætter.
"Vi har mange mennesker, der arbejder på bilen, så det er en holdindsats, der skal samles. Alle idéer tages i betragtning, når du bygger den bil, vi har i dag. Så ja, at have nogen som Adrian som en del af holdet, er et kæmpe boost for alle. Men mange mennesker arbejder sammen for at opnå den bil, vi har i dag," sagde Verstappen ifølge Express om Neweys indflydelse på Red Bull-teamet.
Verstappen er med stor sandsynlighed meget ivrig efter at undgå at miste flere nøglefigurer fra holdet omkring sig, efter at Lee Stevenson forlod de regerende mestre forud for Japanske Grand Prix.
Den tredobbelte verdensmester adresserede tidligere på ugen frygten for, at Newey kunne forlade teamet. I denne forbindelse forklarede, at 'ingen' frygter, at den legendariske ingeniør vil forlade holdet.
Tingene kan dog gå stærkt i Formel 1. Det kan derfor ikke udelukkes, at han tager imod en aftale hos et andet hold. De fleste hold i feltet ønsker nemlig at indgå en aftale med ham.
Fodbold
Tennis