Max Verstappen viser sit sande ansigt med rasende melding om Sergio Perez
Af: Nicolai Busekist
|
23/12/2023 17:00
Mest læste i dag
2023-sæsonen endte med at blive den mest succesfulde sæson i Max Verstappens karriere. Faktisk var han så dominerende, at det er svært at forestille sig, at han kan komme til at gentage det.
På trods af dette, så var det ikke alt, der var fryd og gammen. Den hollandske stjerne var nemlig ikke helt så dominerende i starten af sæsonen, hvor holdkammeraten Sergio Perez vandt to ud af de første fire løb.
Og nu har Sky Sports-ekspert Karun Chandhok afsløret, at det gjorde Verstappen rasende. Det har hans far, Jos, afsløret i et interview. Her kom det frem, at hans søn var rasende i kølvandet på Aserbajdsjans Grand Prix i 2023.
Verstappen kunne nemlig ikke forlade Baku med en sejr i 2023-sæsonen. Det var et af de få løb, der ikke gik hans vej, og i stedet var Perez første mand over målstregen.
Han blev dog hjulpet godt på vej af en Safety Car, som ramte Verstappen på et uheldigt tidspunkt. Det gjorde det muligt for Perez at tage sejren foran sin holdkammerat, og det var Verstappen bestemt ikke tilfreds med.
Tværtimod har hans far afsløret, at han var decideret rasende over at slutte på 2.-pladsen. Og det fik ham til at vise sit sande ansigt, da han lovede, at han ikke ville slutte efter Perez resten af sæsonen.
"Jeg talte med Max' far Jos Verstappen i Qatar aftenen efter Max havde vundet mesterskabet. Vi snakkede om sæsonen, og han sagde til mig: 'Max var rasende efter Baku'. Da han kom hjem sagde han til sin far: 'Jeg kommer ikke til at blive slået af ham (Perez, red.) igen i denne sæson', sagde Chandhok til Sky Sports F1-podcast ifølge Exprss.
"Han var fuldstændig rasende, og han sagde: 'Han kommer ikke til at slå mig igen'. Og i sidste ende havde han ret! Det var ret ødelæggende."