Nye bekymrende detaljer har set dagens lys: Her står Christian Horner foran Red Bull-fyring

Af: Emil Martesen

|

09/05/2025 09:21

Formel 1
Foto: motorsports Photographer / Shutterstock.com
Foto: motorsports Photographer / Shutterstock.com
Nye bekymrende detaljer har set dagens lys.

Mest læste i dag

Der er ballade i det ellers så velsmurte Red Bull-maskineri.

Christian Horner er manden med hænderne på rattet siden teamets storhedstid begyndte, sidder pludselig ikke helt så trygt i direktørstolen, som han har gjort i snart to årtier.

Nye meldinger peger på, at stormskyerne samler sig - og denne gang er det ikke bare en sommerbyge.

Det skriver mediet racing.nl.

Fra uro i kulissen til åbent pres

Ifølge italienske Autosprint er Horner kommet på gyngende grund.

Det thailandske flertal bag Red Bull, atlså dem med de 51 procent ejerskab af Red Bull, skulle efter sigende have trukket i bremsen, og støtten til briten er ikke længere, hvad den har været.

Den anden ejerandel ligger hos Mark Mateschitz, søn af afdøde Dietrich, men også her meldes der om betænkeligheder.

Bag kulisserne svirrer spekulationerne.

Ikke alene har Red Bull RB21 ikke helt levet op til forventningerne i 2025-sæsonens første løb, men der ulmer også en generel strategi om at skære ind til benet - både i budget og i ledelse. Og i det spil kan Horner hurtigt blive det første hoved på blokken.

Oakes lurer i kulissen

Det hele bliver ikke mindre interessant af, at Oliver Oakes for nylig sagde farvel til Alpine - nærmest ud af det blå.

Den tidligere teamchef er kun 37 år og med masser af fart i skoene, og han blev allerede i 2024 nævnt som et muligt bud på en Horner-erstatning, da Red Bull-chefen stod midt i en storm om upassende adfærd.

Men nu rykkes brikkerne for alvor.

Flavio Briatore har sat sig på Oakes’ fremtid, og kilder antyder, at Red Bull måske allerede har ham i kikkerten som den, der skal styre holdet mod 2026 - hvor deres egen motorpakke bliver virkelighed.

Imola kan blive skæbneløb

Alt peger mod det italienske Grand Prix den 18. maj som næste store pejlemærke.

Hvis opdateringerne på RB21 ikke leverer varen, kan det blive enden på Horner-æraen i Milton Keynes. Meget mere end blot én mand er på spil - det handler om retningen for hele Red Bulls fremtid i Formel 1.