Af: Jesper Bengtson
|
09/04/2024 11:40
Mest læste i dag
Max Verstappen har i den seneste tid været centrum for en masse snak og endnu flere spekulationer omkring, hvor hans fremtid ligger.
Formel 1-fans har funderet meget over, om han ville blive hos sit nuværende team, Red Bull, eller om han ville skifte til et andet team, muligvis Mercedes.
Nu er der dog tilsyneladende kommet en afklaring på det spørgsmål, alle har stillet.
Det skriver OE24.
Mercedes har vist interesse i at få fat i Verstappen som en mulig afløser for Lewis Hamilton, som skifter til Ferrari næste år.
Toto Wolff fra Mercedes-teamet har sat ord på fremtiden og udtalt, at der er rigtig mange gode kørere, og at især Verstappen ser god ud lige nu:
"Max er i den bedste bil, og som kører vil det altid være prioriteten (...). Men lige nu kan jeg ikke se nogen grund til, at han skulle skifte hold. Max er super stærk, men der er også andre gode kørere."
Ifølge Christian Horner, der er teamchef for Red Bull, så er der ingen grund til at spekulere på Verstappens fremtid.
Han siger, at Verstappen med 100 procents sikkerhed kommer til at fortsætte hos Red Bull, hvor han angiveligt er meget glad for at være.
Den melding trækker nu overskrifter over hele verden. Kun tiden vil vise, om den er sand eller ej.
Fodbold
Tennis