Sebastian Vettel afslører hemmelig telefonsamtale med Max Verstappen

Af: Jesper Bengtson

|

28/03/2025 08:32

Formel 1
Foto: cristiano barni / Shutterstock.com
Foto: cristiano barni / Shutterstock.com
"Jeg er ikke sikker," lød svaret fra Verstappen.

Mest læste i dag

Når en legende vinker farvel til en hidtidig rekord, er det sjældent, at vedkommende gør det med et smil på læben.

Sjældent er dog ikke det samme som aldrig.

Sebastian Vettel var nemlig alt andet end vemodig, da Max Verstappen overhalede ham indenom og stjal hans rekord på ni Grand Prix-sejre i træk.

Det skriver Express.

Vettel udtalte for nylig, at han havde forudset, at Verstappen ville slå hans rekord.

Faktisk var han så sikker på, at at han ringet hollænderen op for at stikke lidt til ham.

"Jeg er ikke sikker," sagde Verstappen i telefonrøret, hvortil Vettel svarede: "Du er bedre end mig, du kommer til at slå den."

Og hvad skete? Verstappen gjorde det. Ti sejre. Bum.

På trods af, at Vettel og Verstappen er rekordrivaler, har de et godt forhold til hinanden.

“Vi skriver sammen efter næsten hvert løb. Sebastian er virkelig flink, jeg holder meget af ham," har Verstappen tidligere udtalt.

Håber på sejr til Hamilton

Selvom Vettel og Verstappen har det godt sammen, holder tyskeren alligevel ikke med den unge hollænder i år.

Han håber nemlig, at Hamilton finder sit gamle niveau frem og vinder verdensmesterskabet og skriver historie.

“Mine fingre er krydsede,” siger Vettel og fortsætter: “Jeg kørte med ham længe. Vi kommer rigtig godt ud af det sammen, og han er klart den mest åbenhjertige kører i feltet."