Stor kovending efter at være meldt millimeter fra Aston Martin: Max Verstappen på vej til andet storhold

Af: Emil Martesen

|

08/05/2025 18:15

Formel 1
Foto: Lars Baron/Getty Images
Foto: Lars Baron/Getty Images
Max Verstappen er på vej til et andet storhold.

Mest læste i dag

Når vinden vender i Formel 1, så vender den ikke med små ryk for den slår i stedet om som et sejl i kuling. Og netop nu blæser rygterne om Max Verstappens fremtid med stormstyrke gennem pitlane.

Hollænderen, som indtil for nylig var nævnt i samme åndedrag som Aston Martin, lader til at være på vej i en ganske anden retning. Og det sker ikke i stilhed.

Det skriver mediet motorsportweek.com.

McLarens administrerende direktør Zak Brown har været ude med snøren.

Han indrømmer åbent, at han stak hovedet ind i Verstappens lejr for at lodde stemningen og - måske vigtigere - for at se, om en enkelt brik kunne vælte hele puslespillet.

"Det er mit job at undersøge markedet og vide, hvad der foregår," sagde Brown til De Telegraaf. Og netop det gjorde han, mens han samtidig sad med pen og papir og forlængede kontrakten med Oscar Piastri.

Men det blev ved snakken.

Verstappens lønkrav fik Brown til at ryste på hovedet og ringe videre.

"Da han vidste, hvor meget han skulle betale, var det slut med det samme," sagde Verstappen tørt til Viaplay.

Mercedes lurer i kulissen

Selvom McLaren takkede pænt nej, betyder det ikke, at Verstappen bliver hængende i Red Bull-garagen for evigt.

Faktisk mener Brown, at hollænderen ender hos Mercedes i 2026, når de nye motorregler ryster posen. Og han er ikke udelt begejstret for udsigten.

"Hvis du spørger mig nu, ville jeg hellere se Max køre hos Red Bull end hos Mercedes," indrømmede han.

Mercedes virker nemlig både selvsikre og velpolstrede, og i paddocken går snakken om, at de er længst fremme i udviklingen.

En ting er sikkert: der bliver rykket i snorene bag kulisserne, og Verstappen sidder på en gylden stol midt i det hele.

Om han rykker sig, og hvem der får lov at betale prisen, er stadig åbent. Men én ting er sikkert: i Formel 1 er intet sikkert - før det står sort på hvidt.