Af: Emil Martesen
|
19/11/2024 16:54
Mest læste i dag
Max Verstappen har igen i år vist, hvorfor han regnes som en af de bedste kørere i Formel 1-feltet.
Efter at have sikret sig to verdensmesterskaber i træk er hollænderen i front, men denne sæson har stillet større krav end tidligere.
Med Red Bulls dyk i form og en pause på 10 løb uden sejre har Verstappen måtte kæmpe med ekstra pres, hvilket ifølge 1978-mesteren Mario Andretti har ført til fejl i løbene:
"Han er i en meget anden position, end han var sidste år og også i begyndelsen af 2024, så han har pludselig set sig selv nødt til at trække ydeevnen ud af bilen, der ikke er der", lyder det fra Andretti ifølge racingnews365.com.
I samme ombæring peger han også på, hvordan kampen om titlen har presset Verstappen til grænsen.
Verstappens aggressivitet på banen blev tydelig i løbene i USA og Mexico, hvor hans hjul-til-hjul-kampe med Lando Norris eskalerede.
I Mexico blev han endda tildelt to 10 sekunders tidsstraffe for at have tvunget Norris af banen ved flere lejligheder:
"Når man ikke længere har en dominerende bil, og man skal kæmpe med en indsats ud over, hvad man har til rådighed, så sker der fejl", forklarer Andretti.
Selvom Verstappen har haft udfordringer, ligger han stadig solidt i front med en føring på 62 point foran Norris, især efter sin seneste sejr i Brasilien.
Fodbold
Tennis