Af: Jesper Bengtson
|
04/08/2024 08:39
Mest læste i dag
Midt i en turbulent tid for teamet har Alpine Renault valgt at ansætte den 36-årige Oliver Oakes som ny team manager.
Oakes erstatter Bruno Famini, som forlod sin post i sidste uge, og bliver dermed Alpines fjerde team manager på mindre end fire år.
Den hyppige udskiftning i ledelsen afspejler holdets udfordringer med at opnå stabilitet og succes.
Sådan skriver mediet Suomif1.
Oakes bringer en frisk dynamik til teamet som den yngste holdleder i serien.
Med en baggrund som tidligere racerkører og leder af F2- og F3-organisationen Hitech, er han ikke fremmed for sporten.
En af Oakes' primære opgaver bliver at finde en ny kører til 2025-sæsonen.
Mens Pierre Gasly har sikret sig en flerårig kontrakt med Alpine, står holdet over for udfordringen med at erstatte Esteban Ocon, der forlader teamet.
Valtteri Bottas står i skrivende stund uden kontrakt i næsten sæson, og Alpine har tidligere på året ført forhandlinger med den finske kører.
Jack Doohan, der er reservekører hos Alpine, og Kevin Magnussen fra Haas er også potentielle kandidater til at tage pladsen efter Ocon.
Alpine ligger i øjeblikket på en skuffende ottendeplads i konstruktørernes mesterskabstabel.
Trods en katastrofal start på sæsonen er der blevet skabt en vis stabilitet, men holdet er stadig langt fra at blande sig i toppen.
Renault har tilmed annonceret, at de vil trække sig fra produktionen af motorer til 2026-sæsonen, hvilket yderligere understreger de strategiske ændringer, der er undervejs for teamet.
Med Oakes ved roret håber Alpine at kunne navigere gennem disse udfordringer og etablere en ny æra af succes.
Fodbold
Tennis