Verstappen langer ud efter Horner: Han skaber alle problemer

Af: Nicolai Busekist

|

03/03/2024 15:01

Der har været rigtig meget fokus på Christian Horner på det seneste, og det ser ikke ud til at stoppe.

Mest læste i dag

Christian Horner har været hovedperson i et stort drama, som har fået en masse opmærksomhed i Formel 1-verdenen. Og det ser ikke ud til at være slut endnu.

Den britiske teamchef for Red Bull er blevet undersøgt for upassende opførsel overfor en kvindelig medarbejder på teamet. Han er dog blevet frikendt efter undersøgelsen, og har hele tiden nægtet, at der skulle være hold i anklagerne.

Men kort tid efter undersøgelsens resultat blev offentliggjort, blev der lækket en række beskeder og billeder til nøglepersoner i Formel 1. Det har naturligvis medført, at der er blevet sparket nyt liv i dramaet.

Det har nu medført, at Jos Verstappen, der er far til holdets store stjerne, Max Verstappen, har reageret. I denne forbindelse har han gjort det klart, at det er Horner, der skaber de mange problemer hos Red Bull.

"Holdet er i fare for at blive splittet totalt ad. Det kan ikke fortsætte sådan. Det vil eksplodere. Han spiller offeret, men det er ham, der skaber alle problemerne," siger han til Daily Mail. 

Derfor kunne det tyde på, at han gerne ser, at Horner forlader holdet. Hidtil har der dog ikke været tegn på, at han skulle have planer om dette.

Til gengæld florerer der rygter om, at hans ægteskab med tidligere Spice Girl Geri Halliwell skulle være i fare.

Det er også værd at nævne, at Daily Mail melder, at der er spekulationer om, at Verstappen har haft en finger med i spillet i forhold til lækket. Selv benægter han dog, at der skulle være hold i dette.

"Det giver jo ikke mening. Hvorfor skulle jeg gøre det, når Max gør det så godt her?," svarer han.