Yuki Tsunoda deler detaljer om mislykket prøvedag: "Jeg fortalte dem tydeligt..."

Af: Jesper Bengtson

|

02/05/2025 16:27

Formel 1
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu deler japaneren nye detaljer om testdagen.

Mest læste i dag

Yuki Tsunoda fik endelig chancen for at prøve kræfter med en ægte Red Bull-racer, men oplevelsen endte desværre ikke helt, som han havde håbet.

Efter det tidlige skifte til Red Bulls F1-hold tidligere på året, blev der sat en testdag op for den japanske kører.

Målet var klart - nemlig at Tsunoda skulle lære lære bilen at kende og finde sig til rette i det nye miljø.

Stedet var ikoniske Silverstone, og bilen var den potente RB19 fra 2023-sæsonen. En drøm for enhver racerkører. Alligevel skete der noget, som enhver Formel 1-kører frygter - nemlig regn:

"Jeg oplevede det klassiske britiske vejr. Starten var fugtig, og vi havde ikke medbragt dæk til regnvejr," fortæller Tsunoda ifølge Racing News 365.

Det betød, at teamet brugte lang tid på blot at vente på, at banen tørrede nok op til, at testkørslen kunne give mening.

Som om det ikke var nok med vejrguderne, så smed teknikken også en skruenøgle i maskineriet.

Mod slutningen af dagen stødte teamet nemlig på et problem med bilen, hvilket yderligere begrænsede Tsunodas mulighed for at presse på.

Selvom det hele ikke gik efter bogen, var testen ikke spildt.

Tsunoda fik alligevel noget værdifuld erfaring og brugte tiden på at forstå Red Bulls racer bedre - og vigtigst af alt: han undgik at forvirre sine ingeniører med tvivlsomme meldinger.

"Jeg ville heller ikke give dum feedback for at skabe forvirring. Jeg fortalte dem tydeligt, hvad jeg følte," siger han.

Testdagen bød altså op lidt af hvert for Tsunoda. Måske var det ikke en rutsjebane med 300 km/t, men det var da en god omgang britisk hygge.