Mest læste i dag
Det er et af de mest velkendte samarbejder i hele historien, men nu er det slut. Efter 27 år er Tiger Woods stoppet med at samarbejde med Nike. Det bekræfter han selv.
Det har været et samarbejde, der har haft stor betydning for begge parter. Det har givet Nike eksponering i massevis, mens det har sikret Tiger Woods en enorm mængde penge.
På trods af dette, er deres samarbejde blevet indstillet. Det betyder, at Tiger Woods og Nike nåede at samarbejde i 27 år, inden det blev indstillet.
Nyheden er blevet afsløret af den 48-årige golfspiller på de sociale medier. Han afslører ikke noget om, hvorfor han har besluttet at stoppe samarbejdet. Derfor vides det ikke, om han har et nyt samarbejde på trapperne.
Den første aftale mellem Woods og Nike blev indgået, da han blev anset for at være et af de største talenter i golfsporten. Her skrev han under på en femårig aftale, der havde en værdi af hele 270 millioner kroner.
Denne aftale endte med at blive forlænget flere gange. Senest skrev han under på en tiårig aftale med Nike i 2013, der siges at have haft en anslået værdi af 1,3 milliarder kroner.
Derfor skal der naturligvis ikke herske tvivl om, at det har været et meget lukrativt samarbejde for Woods. Omvendt har Nike også fået rigtig meget eksponering, da Woods er en af de mest kendte atleter i hele verden.
Det er en status, som han har opnået ved at vinde hele 15 Major-titler i løbet af sin karriere. Hertil kan han også bryste sig af at være indehaver af en lang række rekorder inden for golfsporten.