Her er de 10 golfspillere, der blev søgt mest efter på Google i 2023
Af: Nicolai Busekist
|
22/12/2023 10:00
Mest læste i dag
Der vil altid være golfspillere, der er mere populære end andre. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. Derfor er der naturligvis også en række spillere, som fansene søger mere efter på Google end andre.
Hvad der næppe kommer som den store overraskelse er, at listen bliver toppet af Tiger Woods. Han har ikke haft den bedste sæson i år, men alligevel er folk stadig meget interesserede i at følge ham og hans karriere.
Sammen med LIV Golf var han den golfrelaterede søgefrase, der blev brugt hyppigst på Google i 2023. Det viser data fra søgemaskinen ifølge GolfDigest.
Det er ikke uvant for Woods at være øverst på denne liste, da han har været det flere gange. Sidste år endte han også øverst på listen, og det har han sandsynligvis været hvert år siden Google begyndte at frigive data om det.
Det vidner naturligvis klart og tydeligt om, hvor stor en del af golfsporten, den amerikanske legende er. Han har nemlig kun spillet to officielle PGA Tour-turneringer i hele 2023, da han har været hårdt ramt af skader det meste af året.
På 2.-pladsen på listen finder man Rory McIlroy, der generelt også er populær herre. Han har flere gange udtalt sig meget klart om LIV Golf, hvilket potentielt kan have været med til at skubbe hans navn længere op på listen.
Den næste plads indtager af en af LIV Golfs største stjerner, da denne plads er gået til Brooks Koepka. Han har da også gjort sig bemærket flere gange, hvilket han blandt andet gjorde ved at blive den første LIV-spiller til at vinde en Major-titel, da han vandt PGA Championship.
Du kan herunder se hele listen over de golfspillere, der bliver søgt mest efter.
Tiger Woods (100 procent)
Rory McIlroy (88.7)
Brooks Koepka (70.8)
Jon Rahm (62.1)
Rickie Fowler (58.5)
Scottie Scheffler (51.1)
Jordan Spieth (49.9)
Phil Mickelson (46.0)
Justin Thomas (35.5)
Viktor Hovland (34.6)