Mest læste i dag
Tiger Woods har ikke været på banen i det seneste stykke tid. Derfor har der været tvivl om, hvornår han vil vende tilbage. Nu er der kommet svar på, hvornår den amerikanske legende tager hul på sin 2024-sæson.
Det har han selv løftet sløret for i et opslag på de sociale medier. Dette opslag er blevet delt på både X og Instagram.
Her skriver han, at han vender tilbage til banen i forbindelse med Genesis Invitational. Derfor er der kun en uge til, at golffans igen kan se Woods på banen.
"Glæder mig til at være spillervært i næste uge," har han skrevet i forbindelse med offentliggørelsen af, at han deltager i Genesis International.
Den store turnering kommer til at løbe af stablen mellem den 15. og 18. februar på Riviera Country Club i Pacific Palisades. Det er et område meget tæt på Los Angeles i Californien.
Woods var også en del af feltet ved turneringen sidste år. Her var det dog ikke den store succes for den amerikanske stjerne. Derimod måtte han nøjes med en plads som nummer 45.
Den 48-årige Woods har ikke været i aktion siden Hero World Challenge i december. Inden da havde han været nødt til at trække sig fra The Masters med en skade, der resulterede i, at han to uger efter måtte opereres.
Det medførte, at der faktisk opstod tvivl om, hvorvidt han ville indstille sin karriere. Det har nu vist sig, at det ikke bliver tilfældet, da han snart vender tilbage til banen.
Når det sker, bliver det også den første turnering, hvor han ikke spiller iført tøj fra Nike. Samarbejdet mellem Nike og Woods ophørte i januar. Inden samarbejdede de i hele 27 år.
Fodbold
Tennis