Af: Jesper Bengtson
|
13/05/2024 21:07
Mest læste i dag
OL nærmer sig, og da det danske herrelandshold i håndbold har netop spillet to testkampe for at forberede sig til den store turnering.
Under samlingen fik de spillere, der var udtaget chancen for at vise sig frem og sikre sig en plads ved sommerens slutrunde, men desværre nåede Niklas Landin aldrig at komme i aktion.
Målmanden havde nemlig en blødning på nethinden på højre øje, hvorfor landstræner, Nikolaj Jacobsen, valgte at sende ham hjem for at give øjet ro.
Og nu er der nyt om den danske keeper.
En undersøgelse mandag eftermiddag har vist, at øjenskaden hos landsholdsmålmanden endnu ikke er helet i tilstrækkelig grad.
Konkret er der tale om en blødning på højre nethinde, der opstod efter et hændeligt uheld i forbindelse med Herreligakampen mod Bjerringbro-Silkeborg den 5. maj.
Sådan skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.
Dagens undersøgelse afslørede således, at skaden endnu ikke helet i en grad, der gør det muligt for Landin at deltage i torsdagens semifinale mod Skjern Håndbold.
"Det er endnu uvist hvornår Landin igen er kampdygtig, da det afhænger af helingsprocessen. Når det er sagt, så følger vi selvfølgelig tingene meget tæt og krydser fingre for, at han er kampdygtig igen i løbet af kort tid", siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.
Aalborg Håndbold spiller på hjemmebane første semifinale i Herreligaen mod Skjern Håndbold torsdag aften kl. 20.30 i Sparekassen Danmark Arena.
Fodbold
Tennis