Af: Jesper Bengtson
|
01/10/2023 16:00
Mest læste i dag
I lørdagens storkamp mellem GOG og Aalborg Håndbold har en særlig episode stjålet al opmærksomheden.
Kampen tog en bemærkelsesværdig drejning, da Henrik Mortensen, den ene af kampens dommere, besluttede sig for at sætte en stopper for spillerbrok.
Det mest markante øjeblik opstod midtvejs i første halvleg, da en GOG-kontra blev stoppet af Mikkel Hansens ben.
Dommeren dømte straks frikast, hvilket fik en frustreret Hansen til at løbe mod bænken og udtrykke sin utilfredshed i store gestikulationer.
Det skriver TV 2 Sport.
Mortensen besluttede sig derefter for at stoppe tiden, hvorefter han konfronterede Mikkel Hansen og advarede ham om, at han ville få en to minutters udvisning, såfremt han ‘åbnede munden én gang mere’.
Mikkel Hansen svarede omgående tilbage og sikrede sig dermed en udvisning. Efter kampen indrømmede en ærlig og ærgerlig Henrik Mortensen dog, at han ikke håndterede situationen, som han skulle have gjort:
“Den lægger jeg mig fuldstændig fladt ned på. Jeg kommer alt for tæt på spilleren, og jeg skal slet ikke pege på en spiller. Jeg lægger mig fladt ned”, lød det efterfølgende fra dommeren til TV 2 Sport.
Til trods for de to minutter til Aalborg-stjernen, så vandt Aalborg Håndbold alligevel kampen sikkert med cifrene 33-23, hvilket betyder, at de ligger nummer ét i ligaen.
Mikkel Hansen ville ikke afsløre over for TV 2 Sport, hvad han havde sagt til dommer Henrik Mortensen for at sikre sig de to minutter.
Han fortæller dog, at de har talt om episoden, og at de ser fremad herfra.
Fodbold
Tennis