Niklas Landin har klart mål med Aalborg: Stort, men realistisk
Af: Emil Martesen
|
13/09/2023 08:09
Mest læste i dag
”Den menneskelige mur” er vendt hjem.
Efter 10 år i målet hos henholdsvis Rhein-Neckar Löwen (2012-2015) og THW Kiel (2015-2023) er hele Danmarks Niklas Landin vendt tilbage til dansk håndbold.
Søborgenseren og resten af familien er kørt over grænsen, hvor VM-legenden skal beskytte målet for nordjyske Aalborg Håndbold i den kommende sæson og fremover.
Hvor hans tid hos de to tyske tophold ofte havde mesterskabstitler som en ligeså gentagende begivenhed som hans egen fødselsdag, så byder Aalborg på ikke på helt så store europæiske mesterskabschancer
Dog har Landin øjnet et mål med klubben, som han selv mener er realistisk.
- Jeg drømmer med Aalborg Håndbold om at levere noget europæisk. Og det må gerne være til et Final 4-stævne i Champions League (...) Jeg synes altid, man skal have lov til at drømme. Så kan det enten glippe eller gå op i en højere enhed. Den helt store og realistiske drøm er først og fremmest at komme til Final 4, hvor vi så har set så mange andre år, at alt kan ske. Der er det ikke nødvendigvis de største favoritter, der løber med det helt store trofæ, fortæller Landin i et interview med DR Sportens podcast, Tyvstart.
Målet om europæisk hæder med nordjyderne er ikke blot baseret på Landins egen storsucces med tyskerne, men også taget i betragtning af dansk håndbold egen erfaring - eller mangel på sammen - i Champions League.
Da han i tidernes morgen ankom til THW Kiel havde klubben allerede tre Champions League-pokaler stående på trofæhylden. At kunne tage selv samme med Aalborg Håndbold for første gang i klubbens historie, ville derfor være en speciel oplevelse for Landin.
- Aalborg har været i et Final 4-stævne, men ellers skal vi jo tilbage til AG København, der også prøvede det. Ellers har ingen hold været det. Så på den måde vil det nok betyde ekstra meget, hvis man kan kvalificere sig til et Final 4-stævne med et dansk hold i forhold til et hold, der allerede havde vundet det hele tre gange, inden jeg vandt det med Kiel, fortæller Niklas Landin.
Aalborg Håndbold har i forvejen landsholdsikoner som Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard i spillertruppen, og med Landin "inde i buret", må man håbe på dansk hæder ved det Final 4.