Kæmpe afsløring om Mikkel Hansen

Af: Jesper Bengtson

|

04/12/2024 18:43

Håndbold
Foto: Kolektiff Images/DeFodi Images via Getty Images
Foto: Kolektiff Images/DeFodi Images via Getty Images
Den danske håndboldstjerne er i fint selskab.

Mest læste i dag

Efter OL i Paris indstillede Mikkel Hansen sin aktive karriere som professionel håndboldspiller.

Han afsluttede sin tid på banen med stil ved at vinde guld med det danske herrelandshold, hvilket må siges at være retvisende for hans karriere.

Gennem sin karriere vandt Mikkel Hansen et hav af trofæer og var i mange år anset som en af de bedste i sporten.

Og det bliver han nu hædret for.

Mikkel Hansen og Anja Andersen får hver en plads i håndboldens fineste selskab, når de begge indlemmes i Det Europæiske Håndboldforbunds (EHF) Hall of Fame.

De to danske profiler bliver hædret sammen med 19 andre tidligere topspillere ved et gallashow i Wien den 14. december.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

For Anja Andersen har anerkendelsen været længe ventet.

Sidste år blev hun overset, da EHF lancerede sin Hall of Fame med hele 60 spillere, men nu ser det ud til, at hun bliver en del af det sjove selskab.

Mikkel Hansen er derimod en ny tilføjelse til kandidatlisten for Hall of Fame, efter han lagde skoene på hylden denne sommer.

Den 37-årige tidligere landsholdsprofil har gennem sin karriere været forbi klubber som Barcelona og PSG, ligesom han har vundet alt, der er værd at vinde, med Danmark.

Hans præstationer tæller blandt andet to OL-guldmedaljer, og en imponerende 'three-peat' af VM.

EHF’s regler om, at aktive spillere ikke kan indlemmes, betød, at det altså var første år, hvor Mikkel Hansen kunne optages.

Hans tilstedeværelse i Hall of Fame er dog ingen overraskelse, da han gennem sin karriere har sat en høj standard inden for sporten.